Nu er det så anden gang jeg begynder på dette indlæg i dag, jeg havde ellers lige færdiggjort det, da jeg skulle rette lidt på nogle af billederne, hvorefter det forsvandt. Great! Så kunne jeg ellers bare starte forfra. Vi er midt i den store "prøve" emneuge, så det er nogle lidt hektiske dage vi går i møde. Jeg selv og Annelise skriver om ungdomsoprøret i 1968, hvilket er et utroligt spændende emne - især fordi det har en masse med mode at gøre, i og med at hippiekulturen var på sit højeste på det tidspunkt. Vi har en uge til at få færdiggjort projektet, så vi er under en del tidspres. Egentligt er jeg ret glad for at vi endeligt er gået i gang med projektet, for om en uge så er det slut, og så må det briste eller bære. Så skal vi i hvert fald ikke tænke på det mere. Efter projektet mangler vi kun den engelske prøveeksamen, og så er der heldigvis sommerferie - yes! Egentligt har jeg ikke særlig travlt med at komme i 9., jeg ville helst bare gå i 0. igen. Der er ingen bekymringer eller forpligtelse, det må være livet. Men 9. klasse venter jo forude, og efter 9. står den vist på stx - skræmmende!! Tanken om at skulle ud i "den virkelige verden", om man vil, er både super fed, men også ret vild. Jeg fik et citat af Søren Kirkegård, som jeg syntes beskriver alt dette ret godt. Jeg kan rigtig godt lide ordsprog og citater, og dette må være at af mine ynglings. Det har en helt speciel betydning for mig, jeg har fået det af en jeg holder rigtig meget af, og det siger bare så meget: "At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste livet/miste sig selv" -Søren Kirkegård. Jeg sad og kedede mig tidligere i dag, da jeg sad og læste en masse om ungdomsoprøret, og jeg fandt derfor en rigtig cool kollektion. Nemlig Topshop Unique som jeg lige har lagt et par billeder ind af, plus nogle andre mega fede billeder fra det engelske Vogue fra Marts måned.
- Sofie


indtil videre, selvom det er den eneste blog jeg har læst, er det dog den bedste!
SvarSlet- steph.